Artikel fra fra Politiken 16. okt. 2009 kl.
15:07
Link til artikel:http://politiken.dk/tjek/digitalt/telefoni/article811019.ece
Breaking news fra TV2 er
sløvest
DIGITALT - TV2's breaking news-tjeneste var mest langsomme, viser en undersøgelse
af fire mediers sms-tjeneste. DR sender flest beskeder.
Af Ole Wejse Svarrer
De store medier har fundet et nyt middel til at lokke læserne ind på
avisernes netsider på.
Våbnet hedder 'breaking news' på sms, som giver de nyhedshungrende besked om de brandvarme nyheder, mens de sker.
Men det er meget stor forskel på, hvilket produkt man får hos de forskellige medier, skriver mediesitet
mediawatch.dk.
Mediawatch undersøgte tjenesten fra fire medier: DR, Tv2, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
Dr er mest flittig
Undersøgelsen viser, at DR er absolut mest flittig med at trykke på 'breaking news-knappen'.
Af de 143 sms-beskeder, som Mediawatch.dk modtog i løbet af fire uger, var de 57 fra DR. TV2 sendte 51 beskeder ud,
mens Jyllands-Posten og Ekstra Bladet sendte henholdsvis 19 og 16 beskeder ud.
Men mens TV2 var blandt de flittigste, er TV-stationen i Odense suverænt langsomst
på aftrækkeren.
Kun to gange nåede nyheden at ligge på tv2.dk i et kvarter eller mindre, inden SMS’en nåede frem. Det svarer til,
at TV 2 i 96 procent af tilfældene har brugt mere end et kvarter på at få sendt SMS’er ud.
Eksempelvis var TV2 to timer og 44 minutter om at sende nyheden om Caroline Wozniackis finaleplads i US Open ud,
mens Ekstra Bladet og Jyllands-Posten skulle bruge henholdsvis 17 og seks minutter.
»Det er teleselskabernes skyld«
Til sammenligning er DR’s SMS’er fremme på mindre end et kvarter i 80 procent af tilfældene, og Jyllands-Posten
skal kun bruge ti minutter 89 procent af gangene, de sender en SMS ud.
Ekstra Bladet er næstdårligst: De fik bragt deres SMS’er frem til vores mobil på under et kvarter 37,5 procent af
gangene.
Tv2 forklarer til mediawatch.dk at den langsomme responstid er teleselskabernes skyld.
»Der er stor forskel på, hvor hurtigt det går, efter hvilket netværk man bruger. Og så har det også betydning,
hvornår man har tilmeldt sig«, siger TV2's mobile manager, Jan Hoffmann.
Medierne uenige om gode nyheder
Han forklarer, at de senest tilmeldte til en nyhedstjeneste står i samme situation som den sidste beboer på en
postrute: De modtager posten (eller SMS’en) senere.
Udover at TV2 var langsomst viser undersøgelsen, at man skal være tilmeldt hos flere medier, hvis man vil have det
hele med. For kun fire gange havde alle fire medier sendt en sms-besked om den samme nyhed.
I to af tilfældene var der tale om sportsnyheder: Michael Mazes Europamesterskab i bordtennis og Caroline
Wozniackis finalenederlag ved US Open. De to andre gange var, da Brorsons Kirke blev ryddet og en gruppe irakere
blev tvangshjemsendt, og da en dansk soldat blev dræbt i Afghanistan.
I alt modtog redaktionen 150 sms-beskeder. De dækkede over 101 forskellige nyheder.
Politkens breaking news tjeneste på sms var ikke omfattet af undersøgelsen
|